Her er lidt historie om hvordan vi kom i gang med denne dejlige race - Såne Får.

Da Axel og jeg købte gården for 29 år siden, havde vi 10 Hereford køer med herop, og startede derefter med 600 høns, derefter kom der grise og senere får af racen Oxford Down. Den race var vi ikke så heldige med, for de døde (af forskellige årsager) og derefter fik vi en Gotlænder, hende havde vi i 10 år.
Af og til kører vi rundt i landskabet og kigger, dels for at nyde naturen her i Nordsjælland, men også for at følge lidt med i nærområdet. Vi havde bl.a. engang købt en hund ved racen Old English Shepdog på Sølystgård i Tikøb. På et tidspunkt skulle vi den vej forbi, igen, og her var imellem tiden skiftet ejer og ude på marken gik der får, der havde sorte hoveder og sorte ben og brunt uld og der var ingen tvivl, dem ville jeg have, for hvide får ser tit snavset ud men disse får var smukke i naturen.

For 19 år siden gik jeg til syning hvor en af deltagerne skulle af med sine Sånefår, dem købte jeg resolut. Og det blev starten på Sånefår avl.

Den eneste hage ved denne race var at den var ikke godkendt. Vi forhørte os hos Pettersson på Sølystgård som jo havde fremavlet denne race og de havde prøvet flere gange men det lykkedes ikke for dem.
Jeg gik i gang med at undersøge via EU hvordan racen kunne blive godkendt og her fandt jeg ud af at der skulle dannes en forening. Vi henvendte os til samtlige Sånefår avlere, vi kunne finde og dem vi kendte for at få opbakning til at danne en forening. Det lykkedes i 1992, og jeg blev den første formand. Sånefår blev godkendt og det er første gang i Danmarks historie at en fåre race er blevet godkendt i Danmark og er blevet avlet frem her i Danmark.

Det var jo Frank Pettersson, der som landskabsarkitekt ville have et får som passede ind i naturen og passede landskab uden at ødelægge det samtidig, og det blev til denne dejlige race – Sånefår.

 

Såne Får i vinter pels

Jeg var formand fra foreningens start til 1998 hvor jeg syntes der skulle nye kræfter til. For det kræver en hel del arbejde – og det er altid rart med nye kræfter i foreninger.
 
Forenings mål var i første omgang at få dyrene ensartet i ulden, ellers havde den jo 3 forskellige slags uld, derefter at få avlet faconen på dyret så de fremstår harmoniske.
 
Der blev startet et avls udvalg som kørte rundt i landet til de besætninger der måtte ønske det, og det har hjulpet meget. Efter nogle år ville vi lave nogle nye avls linier så de ikke blev indavlet. Så derfor købte foreningen Suffolk vædder, hvor alle interesserede avlere der ønskede det, kunne deltage. Det var der en del der gjorde, og selvfølgelig også os - så i dag er vi ved at kunne sige vi har nået målet.
 
Vi har i dag 311 Sånefår og sælger stadig avlsdyr, og hjælper samt følger de nye avlere med hjælp så længe de måtte ønske det.

Vi har også nogle gode vædderlinier som vi sælger ud af og det er jo dejligt. Så vores avlsarbejde er med til at hjælpe. Af og til hjælper vi også andre avlere med at finde en vædder som lige netop passer til deres besætning og her hjælper det os at vi kender mange af besætningerne, for ellers må jeg først vide hvad de har brugt, i deres avl, før de kan få en vædder der fremmer deres avl. Det kan f.eks. være deres dyr har for spinkle ben, for lidt køller, for meget uld i panden eller hvad det nu kan være.

Vi har fået den glæde at en af vores Sånefår avlere på Bornholm har vundet meget på dyrskuer både på Bornholm og i år på Roskilde dyrskue. Her er der en avler der er gået op i Såne avl og resultatet er jo en del af belønningen og det er sket her til fuld tilfredshed må man sige.
Men en ting skal også siges her - vi kan levere et godt produkt men hvis avleren ikke følger det op kan det være lige meget.
 
Vi har nu fået bygget nogle dejlige huse til vores får, og de er lavet sådan at der kan være 25 dyr i hvert rum og her kan vi sætte vædder til og følge avlen 100%, fårene  kan nyde tilværelsen optimalt om vinteren og samtidig er det nemt for os at passe dem.

I øvrigt har vi stadig 15 stk. Hereford som vi også avler med og de er af den gamle type, denne race har vi haft siden vi var 15 år.

Vi er jo ikke fuldtidslandmænd, ved siden af har Axel et vognmandsfirma med 30 biler og jeg selv har en klinik med zoneterapi og massage, og indimellem passer vi de 30 tdr. land som hører til gården og laver bl.a. vores stråfoder selv.
 
Hvis nogen har spørgsmål  eller brug for hjælp er de velkomne til at ringe til os for råd og vejledning.

Venlig Hilsen
Hanne og Axel Sømod. 

Ordliste for ikke så "fårekyndige"

CHR = centrale husdyrsbrugs register 

Læmme =  føde lam

Gimmerlam = et hunlam

Kryds = den bageste del af ryggen på et dyr, omkring haleroden.

Spørg endelig hvis du støder på "fagsprog" som ikke lige er selvforklarende.