Lammekølle provencale i tomat
1 stor lammekølle 5 - 10 fed hvidløg rosmarin 2 kg kartofler 1/2 kg løg 2 -3 dåser flåede, hakkede tomater
Invitér nogle gode venner og træk nogle flasker rødvin op. Skræl kartoflerne og skær dem i cm-tykke skiver. Stil dem til side. Pil og skiv løgene. Stil osse dem til side. Afpuds køllen. Pil hvidløgene og skær dem i splitter. Stik hvidløgssplitterne ind i køllen ved hjælp af spids skarp urtekniv med 5 cm mellemrum. Fyld hele køllen. Gnid køllen ind i salt og rosmarin. Læg køllen i opvarmet ovn på rist over bradepande ved 275 gr i 15 min. Efter 15 min kasseres fedtet fra bradepanden og kartoflerne placeres lagvis i denne og tomaterne og løgene blandes deri. Ovnen sættes ned til 170 gr i 1 1/2 time.
Køllen skæres til og tomat-kartoflerne anrettes i skåle. Spises med rigeligt "tung" rødvin. En grøn salat og tzarziki serveres til. Derefter kaffe - evt irsk. Resterne spises efter midnat inden de sidste gæster går.
|